Ølsted Høstrevy
                                    1. lørdag i september
Forside Medvirkende Billetter Menu Galleri Sponsorer Presse Historie Kontakt


Anmeldelse 200
7

Af Hans-Jørgen Højvælde, gæsteanmelder.

Til revy i Ølsted Storkommune

Publikum blev herligt underholdt ved årets Høstrevy 'Sex på scenen' i Ølstedhallen  

Lørdag aften på vej ind i Ølsted kører jeg ad mennesketomme veje. Er Ølsted da fuldstændig død? Nej, på Hovedgaden møder jeg én lang række som en procession af festklædte mennesker, alle som jeg på vej til Ølsted IF håndboldafdelings Høstrevy.

Inden for er stemningen allerede høj. Et forventningsfuldt publikum, der ser frem til den årlige begivenhed, har allerede studeret det omdelte program og aner i de 18 sceners overskrifter flere opdateringer af den lille landsbys lokalt funderede meninger om samfundet og dets borgere.

Men først skal publikum nyde en lækker 3-retters menu, hvorunder stemningen stiger endnu et par grader, ikke mindst da alle efter salonpianistens opfordring istemmer den lokale nationalsang 'Ølsted Bakker'.

Humøret er højt da de seks aktører til en velment applaus entrer scenen: 'Sex på scenen'.

Tekstforfatterne gør en dyd ud af at riste enkelte over sagte bål på en morsom måde, som ingen kan have ondt af. Brugsuddeleren skal have sin årlige bekomst, de nye butikker i byen skal også lige hilses velkommen med et par spydigheder, og naturligvis bliver nogle af årets debatemner taget op til behandling.

To mere end veltilslørede kvinder kan under skørterne skjule mere end hvad fantasien normalt tillader, ja; men at den store fordel ved at være medlem af et harem er muligheden for at undgå graviditetens besværlighed, burde vel vække eftertanker.

En vis medfølelse anes over for de rygeforbudsramte, der i mørket står og forfryser sig på terrasser og i haver rundt omkring, inden de må finde sig til hvile i hundekurven.

Alle seks har åbenbart lyttet til opfordringen om at melde sig som organdonor. Den sidste endog med den største konsekvens, idet hele kroppen er sat til rådighed. Er der måske her en pointe i, at skuespilleren bærer en Brøndby-fodboldtrøje, hvor den netop frafaldne storsponsor har fået firmanavnet overkrydset?

Der er ikke plads til at referere alle de muntre scener, men et gennemgående tema er misforholdet mellem 'den hyggelige afkrog' trods støjende vokseværk og den store by, Frederiksværk. Samuel og Nella på Gyllegården fremturer således, at dronningen burde have besøgt deres gård på lige fod med Gjethuset og Arresødal. Man fornemmer, at der er langt til Halsnæs Kommune, men at lobbyarbejdet med etableringen af Ølsted Storkommune næppe er spildt. Politikerne skal bare lulles ind i en tro på at det går så godt, så godt både i Ølsted og hele kommunen - og så slår vi til i en frigørelseskamp og skaber vores egen Ølsted Storkommune.

Nej, Ølsted er bestemt ikke død. Her er liv og glade dage. Og man er privilegeret her ved at have en række mennesker, som orker at bruge mange sparsomme fritimer for at fornøje andre. Det gælder ikke blot scenens aktører og musikken, men den lange række af aktive, som skal få hele orkestret til at spille sammen.

Vi var herligt underholdt.