Ølsted Høstrevy
                                    1. lørdag i september
Forside Medvirkende Billetter Menu Galleri Sponsorer Presse Historie Kontakt

Historie


I 1987, da Ølsted Hallen blev færdig, fik daværende håndboldformand, Åge Sørensen, ideen om at holde en fest for byens borgere.
Han kontaktede Arne Petersen - eller bare A. P., som han bliver kaldt, der var kendt for sin evne til at skrive tekster.
A. P. sagde ja til at stå for 15 minutters underholdning inden fællesspisningen, og det udviklede sig hurtigt til "Høstrevyen", som har været på plakaten hvert år siden 1989.
I mange år var det A. P. der skrev teksterne til høstrevyen i Ølsted, mens Åge Sørensen var den, der havde styr på det praktiske. Efter en snes år som koordinator overlod Åge Sørensen tøjlerne til Søren Hansen. I 2008 gav Søren stafetten videre til Henrik Hvidthøft.
I 2015 tog Henrik orlov og overlod stafetten til Jan M. Hansen, der var med indtil revyen i 2019. I 2020 og 2021 var revyen desværre aflyst pga. Coronapandemien, der raserede over hele verdenen. I 2022 var revyen endelig tilbage igen, og der var nu kommet en ny koordinator, da Jan havde valgt at trække sig. Det er nu Hanne Solhøj, der har overtaget tjansen.